Spil benytter sig af en række grundlæggende psykologiske mekanismer og dynamikker, som er meget motiverende og engagerende. Spil optimerer læring ved hele tiden at give den rette feedback og hjælp. Mange spil indeholder sociale aspekter og stiller krav til, at man kan samarbejde med andre mennesker. Desuden bruger mange succesfulde mennesker mange af de samme mekanismer som spil, til at organisere deres arbejde og liv. Spilmekanismer og spil kan derved være meget positive.

Disse positive sider af spil er, udover terapi og rådgivninig, vores andet store fokus. Derved arbejder vi både med at finde bagvedliggende årsager til stort spilforbrug, samtidig med at vi forsøger at finde muligheder for at udbrede en forståelse af, hvordan og hvorfor spil virker. Måske kan vi endda lære af de motiverende mekanismer og få hverdagen til at virke mere overskuelig og forudsigelig - ganske som et spil?

Er I interesserede i at lære mere om psykologien bag det fængende i spil og hvordan denne viden kan anvendes i hverdagen? Vi kommer gerne ud på skoler og institutioner for at fortælle professionelle, pårørende og andre interesserede om spilteori, "spilafhængighed" samt spilmekanismer og herunder, hvordan spil påvirker individer og det omgivende samfund. Derudover tilbyder vi også konsulentbistand til virksomheder, som søger at inkorporere spilmekanismer i deres produkter og ydelser.

 

Priser for oplæg:

Fokuseret oplæg om computerspil: 1,5 time, én psykolog (Ask eller Johan), 7000 kr + moms og transport.

Udvidet oplæg om computerspil m. evt. workshop: 2 - 8 timer, to psykologer (Ask og Johan) 14.000 kr + moms og transport.

 

Skriv til This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. for spørgsmål og booking af oplæg