Vi bliver ofte spurgt, hvornår man spiller for meget computer. Det er et spørgsmål, som det er meget svært at give et entydigt svar på, der vil være gyldigt for alle. Det er vores opfattelse, at den plads, computerspil bør optage i ens liv, er dybt afhængig af, hvad ens liv ellers indeholder, og hvordan det er struktureret.
Med henvisning til forskning på området vil vi dog alligevel komme med et bud på et helt konkret timetal, der kan bruges som pejlemærke for dit eget spilforbrug.
Forskning peger på, at man ved et ugentligt forbrug på mellem 7 og 21 timer får det optimale udbytte af spil, psykologisk og emotionelt. I meget pressede eller stressende perioder i ens liv, ser det ud til, at man kan drage nytte af et ugentligt spilforbrug på op til 28 timer. Overskrider dette timetal peger forskning på, at de positive effekter forsvinder.
Der eksisterer dog også forskning som ikke kan finde nogle negative konsekvenser af højt spilforbrug.
Forskningen på området er stadig sparsom og den er baseret på, hvordan computerspil ser ud i dag. I disse år går megen spiludvikling i retning mod at gøre spil stadig mere sociale ved at flytte dem fra den stationære computer og den isolerende spiloplevelse og ud blandt andre mennesker. Et eksempel på et computerspil, der repræsenterer denne socialt orienterede udvikling, kunne være det prisbelønnede, dansk udviklede spil Johann Sebastian Joust, der lige så meget er socialt samvær og leg, som det er et computerspil. Vi tror, at fremtidige spil vil trække sig yderligere i baggrunden og bringe os tættere sammen, end de i dag gør, og derigennem gøre det at spille computerspil til en mere legitim social aktivitet, som det er mindre problematisk at bruge meget tid på. De ovenfor nævnte maksimale 21 timer skal altså tages som en rettesnor for forbrug på de spil, som vi investerer vores tid i i dag.
Ud over at kigge på timetallet vil vi anbefale at du gør dig nogle tanker om hvordan dit spilforbrug passer ind i din hverdag. Helt afgørende for en vurdering af, om du bruger for meget tid på computerspil, er nemlig, hvordan dit liv ellers ser ud. Det kan være en stor mundfuld selv at bedømme! For at nærme sig et svar kan det derfor være hjælpsomt at overveje f.eks. følgende faktorer:
- Hvor tilfreds er du med dit sociale liv?
- Hvordan går det studie- og arbejdsmæssigt?
- Har du overskud i hverdagen?
- Hvordan ser dine relationer til familie og nærtstående ud?
- Bruger du meget tid på spillet også når du ikke spiller det (ved eksempelvis læse og skrive om det på netfora)?
- Hvordan sover du?
- Når du de ting du har sat dig for?
Vi nævner ovenstående faktorer, fordi spil er særdeles gode til at regulere vores følelser i positiv retning - dvs. at få os til at have det bedre. Dette gør spil fantastiske til især to ting; den ene er underholdning, og den anden er, hvad man kunne betegne "selvmedicinering". Man kan ganske enkelt "spille sig væk fra sine problemer" eller i mere psykologfaglige termer "regulere sine følelser i en positiv retning" ved at spille computerspil. Oplever du, at dit liv mangler noget på nogle af ovenstående punkter, kan det meget vel tænkes, at du bruger spillet til at udfylde disse huller - til at distancere dig fra dine problemer. Som spiller kan du stille dig selv spørgsmålet: "hvilken funktion har spillet i mit liv, og hvad får jeg ud af det?". Som pårørende til en person, som man oplever spiller for meget, kan du tilsvarende overveje, om det store spilforbrug er tegn på problemer i spillerens øvrige liv. Vores erfaring siger os, at at der sjældent er tale om et reelt problematisk spilforbrug, uden at der også er vanskeligheder på en række andre parametre i ens liv.
At besvare disse spørgsmål er dog sjældent nemt, og processen kan kræve meget detektivarbejde - ikke mindst fordi man som spiller eller pårørende er så tæt på problemerne, at det kan være svært at se det større billede - den kontekst problemerne er indlejret i.
Endelig er en yderligere afgørende faktor for vurderingen af, om den den tid, som vi bruger på spil, er problematisk, hvordan vi spiller. Dette vil være emnet for vores næste blogpost.
Psykologer i Checkpoint Therapy & Consulting
Checkpoint på Twitter og Facebook