Pilotprojekt: gratis rådgivning


OPDATERING d. 23/1 - 2014:

--- Alle holdene er nu fuldt bookede ---


Center for Ludomani tilbyder i samarbejde med Checkpoint Therapy & Consulting I/S gratis rådgivning om sunde computerspilvaner samt problematisk computerspilforbrug. 

Center for Ludomani har igennem længere tid modtaget henvendelser vedrørende problematikker med ikke-gevinstgivende spil. Derfor er vi gået sammen og tilbyder nu, som et pilotprojekt, et todageskursus om problematisk forbrug af computerspil. Kurset er ikke målrettet til selve spillerne, men er derimod et tilbud til de pårørende, som er tæt på dem - eksempelvis forældre, ægtefæller eller kærester. 

Kurset vil omhandle analyse og forståelse af computerspil, og hvad der gør dem så tillokkende. Ud fra den eksisterende forskning på området vil vi også give konkret rådgivning om, hvordan man kan reducere problemer med et højt forbrug af computerspil. Til første møde vil der blive undervist om computerspil og deres virkemidler og givet vejledning i forhold til deltagernes oplevede problemer. Anden mødegang vil koncentrere sig om opfølgning på vejledningen, og der vil gives yderligere oplysning om gode spilvaner ud fra den eksisterende forskning samt undervisernes egne erfaringer. Kurset vil afsluttes med en kort evaluering samt oplæg til evt. opfølgning i form af fx individuelle behandlingsforløb.

Eftersom computerspil endnu ikke er klassificeret som afhængighedsskabende (i modsætning til pengespil), tilbydes der på kurset udelukkende rådgivning. Vi er dog klar over at, der er mange problemer og spørgsmål omkring computerspil, som handler om penge - mange computerspillere i dag bruger mange penge på deres spilforbrug, og en diskussion af sådanne emner er også en mulighed.

Rammerne

Rådgivningen vil bestå af 2 gange 2 timers rådgivning per hold pårørende. De to møder vil afholdes med tre ugers mellemrum, og der vil i den mellemliggende periode være mulighed for at arbejde med konkrete hjemmeopgaver. Praktisk skal møderne afholdes i tidsrummet kl 16 -18 en hverdagsaften på Center for Ludomani i Fiolstræde, København. Pilotprojektet er som udgangspunkt tænkt til at omfatte tre hold. Projektet afvikles i perioden primo januar til ultimo marts 2014. Max 12 personer per hold. Rådgivningen er gratis for de tilmeldte, og tilmeldingen sker via sekretariatet i Center for Ludomani på telefon 7011 1810 eller This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Januar (hold 1, max 12 pårørende):

uge 2 - tirs d. 7/1 kl 16-18 – intro og præsentation af øvelser

uge 4 - tirs d. 28/1 kl 16-18 – opfølgning 

 

Februar (hold 2, max 12 pårørende):

uge 5 - tirs d. 4/2 kl 16-18 – intro og præsentation af øvelser

uge 8 - ons d. 26/2 kl 16-18 – opfølgning

 

Marts (hold 3, max 12 pårørende):

uge 9 - tirs d. 4/3 kl 16-18 – intro og præsentation af øvelser

uge 12 - tirs d. 25/3 kl 16-18 – opfølgning